Faglighed

- fordi vi vil noget med vores elever, og de skal blive så dygtige som muligt.

På Karskov Friskole går trivsel og faglighed hånd i hånd. Vores elever lærer bedst når de er i trivsel, derfor har vi fokus på at deres personlige og alsidige udvikling. Vi arbejder med elevernes indbyrdes relationer, så der er grobund for, at fagligheden kan udvikles i gruppearbejde og klasserummet.

For os er det vigtigt at arbejde tværfagligt, samt at forældrene er orienteret om deres elevs faglige udvikling. Der er vigtigt, at vi kender elevens historie, så vi kan lave den bedste faglige og menneskelige udvikling.

Eleverne har forskellige faglige forudsætninger, undervisningen differentieres derfor, så hver enkel elev opnår sine individuelle mål. Der er mange måde at lære på, så vejen til at blive så dygtig som muligt, er mange. Vi tester løbende elevernes færdigheder inden for læsning, stavning og matematik, så vi kan se, hvordan vi bedst kan hjælpe dem – hvor har de eventuelle faglige huller, og hvor er deres styrker.

Overordnet følger vi Undervisningsministeriets ”Fælles Mål” og slutter af med afgangsprøven i 9. klasse.                                    Læs mere om undervisningen her.

For at kunne tilbyde den bedste undervisning, er det vigtigt at personalets faglighed styrkes via efteruddannelse. Samtidig lægger vi vægt på at være med til uddanne fagfolk inden for skoleverdenen. Vi har bl.a. lærerstuderende i praktik fra den frie læreskole, og vi har pædagogstuderende fra Jelling Seminarium.