
- Initialer
- RV
Jeg er læreruddannet fra N. Zahles Seminarium med linjefag i matematik, biologi, idræt og fysik/kemi. Jeg har 15 års erfaring som lærer, primært med undervisning af de ældste elever i grundskolen.
På Karlskov Friskole er jeg ansat i en 60% stilling, hvor jeg primært underviser i naturfagene fra 3./4. klasse og op. I dette skoleår har jeg desuden matematik i 8./9. klasse.
Jeg brænder for at udvikle det hele menneske og lægger stor vægt på det forpligtende fællesskab – både i og uden for undervisningen. Jeg deler Grundtvig og Kolds værdier og ser det som en kerneopgave at skabe en undervisning, der bygger på relation, tillid og gensidig respekt mellem lærer og elev.
Jeg er optaget af naturen og friluftsliv og ynder at inddrage det i undervisningen, når det er muligt. Derudover er jeg glad for sport og bevægelse, både som en del af min undervisning og i mit eget liv.